På Samsø blev klinegilder holdt som en fælles fejring af det slid, det var at vedligeholde bondehusenes lerklinede vægge. Kvinderne tog sig af arbejdet – med hænderne formede de leret og dækkede husenes tarvl. Når væggene stod færdige, fulgte festen: mad, musik og bakkedans på høje som Dansebjerg.

Mit værk trækker på denne tradition og de fortællinger, der knytter sig til dansen, højen og leret. Leret ses som både lokalt materiale og planetarisk stof – en bærer af myter og fortællinger. Gennem dansen som rituel gestus peges der håbefuldt mod fællesskab, forvandling og nye fortællinger i en tid, hvor de trænger sig på.

Tak til alle dansere:  Rona, Tine, Dorte, Vini, Sølvi, Dotea, Anne-Sophie, Anette, Krista, Anne, Merete, Sysser, Hanne, LiseLotte, Inger og Bente.

Særlig tak til Rona og Trine for stor hjælp med at samle folk.

Tak til Filmfotograf Jonas Klitgaard, musiker Jens Balder og performer Lisbeth Sonne, og som altid – min mor og far

Biografi

Katja Bjørns værker kredser om krop, natur, køn og spiritualitet som grundlæggende aspekter af menneskelivet. Hun arbejder med levende billeder, installationer og skulpturer og udforsker mulige former for engagement mellem kunstværket, dets fysiske rum og publikum. Katja Bjørn er interesseret i, hvordan kroppen opfattes – ikke blot som en håndgribelig enhed, men som et tæppe af sammenvævede biologiske, kulturelle, mytologiske og æstetiske tråde.

 Egebjerggaard (videoinstallation) & Ko-LAB  (vægtobjekt)